Og så kan de lave mad, så englene synger – Lokalavisen Frederiksberg

Hvis man tror, man skal på græsk taverna med skæve stole, moussaka og retsina, vil man få et lille chok, når man besøger delikatesse, café, vin-, madbar og take away DeliGreco på Gammel Kongevej.
Her er lyst og højt til loftet, reoler af gedigent træ, hyggelige borde-, stole- og sofaarrangementer, et åbent køkken og
en vinafdeling, der får en til at spærre øjnene op. Og endnu mere, når man smager dem. Jo tak, grækerne kan godt lave vin.

Og så kan de lave mad, så englene synger. Det gør de i hvert fald her. I DeliGreco står to gæve
grækere, venner, som har eksporteret sig selv til Danmark for et års tid siden. I dag importerer de selv næsten alt,hvad de serverer og sælger.

Delikatesserne fra små producenter i Grækenland slås om pladsen i reoler og montrer. Meget er økologisk og nøje udvalgt af indehaverne Theodore Tsigkas.

– Vi vil gerne vise, at græsk mad og vin er meget mere end det, man kan opleve det på turiststederne. Vi går efter traditionelle produkter, som vi også ved, hvordan vi skal tilberede, siger Theodore, der står for al madlavning, og som
elsker at overraske.

– En af vores retter er ”Chef on the plate”, meze, som er græske tapas, og jeg tilbyder altid at lave et overraskelsesudvalg.
Det har ingen vist endnu fortrudt. Vinene, hvoraf mange er økologiske, er et kapitel for sig. Han rejser selv rundt og finder vinene, og han ved alt om baggrund, bodega og smag. Så slå et slag op i vinafdelingen, lyt til en kender og få at vide, hvornår der er vin- smagning næste gang.

Vil man have smagen af Grækenland med hjem bestiller man bare en take away. Vil man have lidt ekstra, sælger
de tomatsaucer, pasta, olivenolie, marmelader, honning, vin, ost, pølse… Har man en mening om maden, vinen eller de produkter, man køber – så sig endelig til.

– Vi vil nemlig gerne lære, siger Theodore, mens han tryller i det åbne køkken,

Læs hele anmeldelsen her fra Frederiksberg Lokalavis:

http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1053/#p=22